Niels Hansen blev født i august 1774 i Klippinge i Magleby sogn som søn af gårdmand Hans Hansen og hustru Ellen Rasmusdatter. Han blev døbt den 28. august 1774 i Sankt Andreas Kirke i Magleby, midt i det lokalsamfund hvor han senere skulle tilbringe hele sit liv.
Han voksede op på faderens gård i Klippinge og optræder ved folketællingen i 1787 som 13-årigt barn i en stor og sammensat husstand med søskende, tjenestefolk og indsidere. Barndommen har været præget af det daglige arbejde på gården, hvor børn tidligt blev en del af driften. Den 11. april 1790 blev han konfirmeret i Magleby Kirke, et vigtigt skridt på vejen ind i voksenlivet.
Som ung mand blev Niels indskrevet i lægdsrullerne og tilknyttet Sjællandske Livregiment. Flere ruller fra 1790’erne beskriver ham som hjemmehørende i Klippinge, 64 tommer høj (ca. 167 cm), og i militærtjeneste frem til omkring 1804. Tiden som soldat har sat sit præg på hans ungdom og givet ham erfaringer uden for det snævre landsbysamfund.
Den 28. februar 1800 blev Niels Hansen gift i Holtug Kirke med Karen Olsdatter. Ved folketællingen året efter var han etableret som bonde og gårdbeboer med arvefæste i Klippinge og samtidig anført som gevorben soldat. Ægteparret havde allerede taget ansvar for næste generation, idet en nevø boede hos dem, sammen med tjenestekarl og tjenestepige.
Niels og Karen fik flere børn, som alle blev døbt i Sankt Andreas Kirke. I kirkebøgerne omtales Niels konsekvent som gårdmand, hvilket vidner om, at han havde opnået en stabil og anerkendt position. Han optræder også som fadder ved andres børns dåb og senere som forlover ved sin søn Peder Nielsens bryllup i 1834 – tydelige tegn på social forankring og ansvar i lokalsamfundet.
Ved folketællingen i 1834 var Niels Hansen fortsat aktiv gårdmand, men i 1840 havde han overdraget gården til sønnen og levede nu som aftægtsmand hos denne. Her tilbragte han sine sidste år sammen med hustruen Karen, omgivet af børn og børnebørn.
Niels Hansen døde den 13. februar 1845 i Klippinge, 70 år gammel, og blev begravet den 19. februar på kirkegården ved Sankt Andreas Kirke – samme kirke hvor han var blevet døbt, konfirmeret og havde fået sine egne børn døbt. Hans liv fremstår som et sammenhængende og rodfæstet bondeliv, tæt knyttet til jorden, familien og lokalsamfundet i Klippinge gennem mere end syv årtier.
Videre til stamtræet